Handlingsplan: Overdreven brug af Morfin, Benzodiazepiner og Barbiturater bliver bragt ned i Nakskov

Hos Nordic Medicare insisterer vi på at leve op til vores lægefaglige ansvar. Og det er et samfundsansvar at være læge, selvom det også af og til vil give udfordringer i samarbejdet med patienterne. I Nakskov mener vi, at der skal være en handlingsplan for at nedbringe et alt for højt forbrug af Morfin, Benzodiazepiner og Barbiturater blandt patienterne. Det har vi arbejdet på, siden vi overtog klinikken pr. 1. marts 2016.

– Patienterne på Vestlolland har et eksorbitant højt forbrug af de præparater, konstaterer speciallæge, Niels H. Riewerts Eriksen der er sundhedsfaglig direktør for Nordic Medicare. Han har det nu fint med, at Nordic Medicare skal sætte ind på det område. Det sker først og fremmest ved, at lægerne taler med de patienter, der kan have gavn af at nedtrappe deres forbrug.

– Men det kræver, at man bruger ekstra meget tid, for det er nogle konfliktfyldte samtaler. Det er jo afhængighedsskabende medicin, og det er ikke alle, der har forståelse for, at de skal trappes ned. Men der er sandelig også̊ nogle, der er taknemmelige. Det har været forbløffende, så̊ mange patienter der har vist imødekommenhed og forståelse for, at det giver et mere meningsfuldt liv, konstaterer han.

At samtalerne kan udløse konflikter med patienter, får dog ikke Nordic Medicare til at vige tilbage – der skal lægges en handlingsplan for nedtrapningen:

– Vi bider os fast i gulvtæppet. Og det er noget, der tager virkelig lang tid, men det er det hele værd af hensyn til folks livskvalitet, fastslår Niels H. Riewerts Eriksen.

Læs mere i artiklen hos Folketidende: nordic-medicare-morfin-skal-trappes-ned-folketidende-29-10-2016

nordic-medicare-nakskov-skilt