Løsninger på lægemangel inden for Almen Praksis i Danmark

Lægemangel i Udkantsdanmark kalder på løsninger

Nordic Medicare læge

På engelsk siger man, at ”Desperate times calls for desperate measures”. Den frase stammer med stor sandsynlighed fra Hippocrates, der faktisk med en lægefaglig vinkel skulle have sagt, oversat til engelsk: ”For extreme diseases, extreme methods of cure, as to restriction, are most suitable”.

Man skulle næsten tro, at d’herrer, Region Sjællands Regionsformand Jens Stenbæk og borgmester Holger Schou Rasmussen, har læst Hippocrates, når de i starten af juli sætter fokus på lægemanglen, hvorved de kalder på Sundhedsminister Sophie Løhde blandt andet med ordlyden: ”… vi må konstatere, at de eksisterende værktøjer ikke slår til. Vi har derfor også en forventning om, at det nedsatte udvalg og regeringen vender hver en sten og ikke lader nogle forslag uprøvet, når det kommer løsninger, der kan vende den skæve udvikling”.

På dansk er vi noget mere pragmatiske, når vi kan bruge ordsproget ”Nød lærer nøgen kvinde at spinde”. For måske skal der ikke kaldes helt så hårdt, som vi går og tror.

Lægemangel er et utroligt vigtigt emne, og der er intet, Nordic Medicare hellere vil end at løse problemet med lægemangel. Nordic Medicare har haft held til at minimere konsekvenserne af lægemangel i yderområderne af Danmark, hvor vi i dag driver lægeklinikker. Det gør vi blandt andet ved at rekruttere personale, ændre på organisationen og optimere driften.

Det er min erfaring, at økonomiske incitamentsstrukturer ikke synes at være afgørende for om læger vælger at arbejde på for eksempel Lolland, hvor vi også driver lægeklinikker.

Nordic Medicare er i dag den største private aktør inden for drift af lægeklinikker i Danmark. For at tiltrække læger, til vores lægeklinikker i ydreområderne af Danmark, tilbyder Nordic Medicare en løn, der ligger langt over normen for, hvad en fastansat læge tjener. Dette gør dog ikke, at læger får travlt med at lade sig rekruttere til for eksempel en af vores fire lægeklinikker i Region Sjælland.

Tilbage i år 2014 skrev jeg et andet blogindlæg (http://ugeskriftet.dk/debat/blog-niels-h-riewerts-eriksen-hvad-goer-vi-med-laegebemandingen-i-udkantsdanmark) men gentager gerne nogle af pointerne og bidrager med lidt yderligere. Der er nemlig løsninger, der ligger lige på den flade hånd:

For det første – Vi oplever i vores daglige virke, hvordan der er et potentiale i at give sygeplejerskerne, hvad de allerede efterspørger: Opkvalificering. Sygeplejersker, der gerne vil og vil kunne aflaste lægerne i en række opgaver. I dag eksisterer der desværre ikke en formaliseret specialuddannelse for sygeplejersker indenfor primærsektoren, lægeklinikker. Dette gør, at det er huslægens ansvar at videreuddanne sygeplejersken til at blive mere kvalificeret, så de i sidste ende kan aflaste lægen. Dette er en meget stor opgave, for mange selvstændige læger, i en allerede travl hverdag, og mange læger formår aldrig, at gennemføre denne opgave – men sender blot deres sygeplejersker på kurser et par gange om året. I Nordic Medicare ansætter vi nu praksisledere der, på fuld tid, skal sikre undervisning af vores sygeplejersker, der i sidste ende skal aflaste vores læger, for en lang række opgaver og samtidig give patienterne en endnu bedre faglig behandling fra når en patient kontakter os telefonisk til, at vedkommende står i vores klinik.

For det andet – Vi har succes hos Nordic Medicare med at anvende andre speciallæger end indenfor specialet almen medicin ude på vores lægeklinikker. Dette kræver dispensation hver gang. Det har vi søgt og fået i en række tilfælde. Skal hver en sten vendes, og skal der findes løsninger, er det en løsning, der er efterprøvet – og med succes. I Sverige har man haft stor succes med at lade andre speciallæger end indenfor almen medicin arbejde på lægeklinikker. Vi kan rekruttere disse speciallæger til yderområderne, hvis der bliver åbnet op for det ligesom i for eksempel Sverige.

Mange af de læger, der er speciallæger i andre specialer, ville vi kunne trække hjem til Danmark fra Sverige og Norge, hvor de arbejder i Almen Praksis. Disse speciallæger, med et andet speciale end almen medicin, er på et meget højt fagligt niveau og vil kunne bidrage til, at løse lægemanglen i Almen Praksis i Danmark.

For det tredje – Vi skal gøre det nemt for læger at arbejde i lægeklinikker. Vi har opbygget en struktur i vores lægeklinikker, hvor vores læger kun skal lave minimalt administrativt arbejde. Dette gør, at de har mere tid til patienterne. De læger som arbejder for os i dag, ønsker ofte ikke at investere i deres egen praksis, og ønsker samtidig ikke at være ansvarlig for blandt andet indkøb af medicinsk udstyr, bogholderi, rekruttering, MUS-samtaler, akkreditering med videre. Vores læger ønsker faktisk ”bare” at arbejde fra 8:00-16:00 på en af vores lægeklinikker, hvor de alene skal fokusere på deres lægefaglige arbejde – uden at have ikke-lægefaglige relaterede administrative forpligtigelser.

Det er helt konkrete bud til en minister, der er kendt for at lytte til mange interessenter. Vi vil gerne bidrage.

 

Denne tekst er første gang skrevet på bloggen, Ugeskrift for Læger den 14. juli 2016. 

http://ugeskriftet.dk/nyhed/blog-niels-h-riewerts-eriksen-laegemangel-i-udkantsdanmark-kalder-paa-loesninger

Kære alle sammen

Borgere bør stadig bruge mundbind i sundhedsvæsenet, når der er øget risiko for smitte

Sundhedsstyrelsen er her til morgen kommet med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni 2021. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis. Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan tilsvarende fra mandag d. 14. juni gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Siden foråret 2020 har Sundhedsstyrelsen, i perioder med øget risiko for smittespredning, anbefalet at bruge mundbind i sundhedsvæsnet som en ekstra beskyttelse i situationer, hvor det ikke har været muligt at holde afstand. I december indførte regeringen desuden et krav om, at både personale og borgere skulle bære mundbind på offentligt tilgængelige steder, herunder i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på dele af socialområdet.

I den aktuelle situation, hvor der er høj vaccinationsdækning, lave smittetal og færre indlagte med COVID-19, er behovet for supplerende smitteforebyggende tiltag mindre. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det nu er muligt at lempe på krav om brug af mundbind, herunder i sundhedsvæsenet. De nye anbefalinger følger Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte anbefalinger om lempelse af krav om mundbind i det offentlige rum.

Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet. Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor er det vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsenet, men at man kun gør det i situationer hvor der er en særlig risiko og det er meget vigtigt, at man fortsat følger de generelle anbefalinger for at undgå smitte.

Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan fra mandag d. 14. juni 2021 gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, der er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer:

Følgende gælder fra 14. juni 2021

Borgere og patienter anbefales at bruge mundbind i følgende situationer:

  • - når de skal testes for COVID-19
  • - hvis de har symptomer og bryder selvisolation fx for at komme til læge eller på sygehus
  • - ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer – det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis