Sundhedsminister Sophie Løhde besøgte Nordic Medicare

Sundhedsminister Sophie Løhde besøgte Nordic Medicare

Fredag den 7. oktober besøgte Sundhedsminister Sophie Løhde Nordic Medicares lægeklinik i Nakskov. Det gav os mulighed for at overrække ministeren en helt særlig gave: En journal for patienten Danmark. Det går godt i Danmark, men der er en række nødder at knække for en sundhedsminister, når patienten Danmark skal have fjernet de sidste småskavanker, og vi bidrager gerne med en række løsningsforslag.

sophie-loehde-besoeger-nordic-medicare-i-nakskov

Hvilke løsninger vil vi gerne tale videre med ministeren om?

Vi har lægemangel inden for Almen Praksis i bestemte områder af Danmark, og der skal tænkes nyt og kreativt for at imødekomme det pres, der er i sundhedssektoren. Det har vi helt konkret gjort i Nordic Medicare ved at følge en trepunktsplan for at aflaste lægerne på kort sigt inden for Almen Praksis:

  1. Anvende andre speciallæger

Nordic Medicare anvender som udgangspunkt kun læger inden for almen medicin, men vi har haft succes med at anvende andre speciallæger på vores lægeklinikker. Dette kræver dispensation hver gang. Det har vi søgt og fået i en række tilfælde. I Sverige og Norge har man haft stor succes med at lade andre speciallæger, end dem indenfor almen medicin, arbejde på lægeklinikker.

Forslag til ministeren: Lad dig inspirere af vores nabolande Sverige og Norge, hvor de indiskutabelt har fundet løsninger til at styrke Almen Praksis i forhold til lægebemandingen. Sverige og Norge har store lægeklinikker med flere kompetente lægeprofiler. Gør det let for en aktør som Nordic Medicare at anvende andre speciallæger end indenfor specialet almen medicin.

  1. Opkvalificering af sygeplejersker

I dag eksisterer der ikke en formaliseret specialuddannelse for sygeplejersker indenfor Almen Praksis i Danmark. Dette forhold gør, at det er lægens ansvar at videreuddanne sygeplejerskerne, så de kan aflaste lægen.

For at eliminere presset på lægerne har vi i Nordic Medicare ansat en praksismanager. Det er en højtuddannet sygeplejerske med mange års erfaring inden for Almen Praksis, der står for efteruddannelse og opkvalificering af vores sygeplejersker. Dette betyder, at vores sygeplejersker i fremtiden vil kunne løfte nogle af de opgaver, som lægen før klarede. Hermed vil vi kunne tage imod flere patienter og samtidig aflaste lægerne, så de kan koncentrere sig om de opgaver, der alene kan varetages af læger. Alt dette bidrager til at nedbringe ventetiden, øge serviceniveauet og ikke mindst kvaliteten i behandlingerne.

Forslag til ministeren: Opret en formaliseret specialuddannelse som konsultationssygeplejerske for sygeplejersker der ønsker at arbejde inden for Almen Praksis.

  1. Frigør lægen for ikke-lægefaglige relaterede administrative opgaver

Vi gør det nemt for læger at arbejde i lægeklinikker. Hos Nordic Medicare har vi opbygget en struktur i vores lægeklinikker, hvor vores læger kun skal lave minimalt administrativt arbejde. Dette gør, at de har mere tid til patienterne.

 

Kæmpe potentiale for endnu større patientsikkerhed

Nordic Medicare har udviklet et it-system, hvor vi kontrollerer autorisationsforhold samt klagesager på enhver kandidat på tværs i Skandinavien. Det foregår nemt, hurtigt og fuldt automatiseret.

I forbindelse med rekruttering af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til vikariater eller fastansættelse er det vigtigt, at deres autorisationsforhold samt klagesager i både Danmark, Norge og Sverige bliver kontrolleret, inden de bliver ansat. Hermed undgår vi, at der bliver rekrutteret kandidater til sundhedssektoren med inddragne autorisationer eller kandidater med betydelige klagesager. Mindst lige så vigtigt er det for patientsikkerheden, at autorisationsforhold samt klagesager bliver undersøgt løbende efter ansættelsen.

Der er desværre talrige eksempler på, at dette ikke sker i praksis, hvilket naturligvis rammer patienterne med alvorlige konsekvenser til følger.

 

Patienter og personale påvirkes af løbende udbud

Patienter i udbudsklinikker skal i udbud hvert tredje eller fjerde år, hvorimod patienter i en PLO-klinik (praktiserende læge) undgår at blive udsat for løbende udbudsprocesser. Personalet og ikke mindst de patienter, der er tilknyttet udbudsklinikker, vil kunne opleve kortvarige løsninger og et usikkerhedsmoment. For udbudsklinikkerne er det ikke muligt at have de langsigtede briller på, hvilket gør det sværere at fastholde personalet og samtidig at skabe et langvarigt tillidsforhold mellem personalet og patienterne.

Hvis vi, efter en afsluttet udbudsrunde, ikke skal drive en af vores lægeklinikker videre, skal vi opsige alt vores klinikpersonale, og patienterne skal igen indstille sig på at få afbrudt deres behandlingsforløb og skifte læge. Situationen giver usikkerhed ikke kun blandt patienterne, men også blandt personalet. Klinikker, der skal i løbende udbud, kan fremadrettet have store udfordringer med at fastholde og rekruttere sundhedspersonale. Specielt i slutningen af kontraktperioden.

Når en region sender patienter i udbud, vil det naturligvis få nogle konsekvenser. Vi risikerer at miste dygtige medarbejdere. Nogle af dem vil søge mere sikre ansættelser. En del vil erfaringsmæssigt melde sig syge. Dårligere personaledækning vil give fornyet risiko for længere ventetider og i værste fald fornyet lægemangel, og patienter kan opleve et afbrudt behandlingsforløb.

Det er bemærkelsesværdigt, at lægeklinikker i de områder, som det er sværest at skaffe personale til, skal i udbud. Det vil gøre det endnu sværere at rekruttere personale, og lægeklinikkerne vil blive endnu mere udsatte i fremtiden. Hvis vi i fremtiden skal skabe nogle succesfulde lægeklinikker i yderområderne af Danmark, skal vi skabe arbejdsro hos personalet, og patienterne skal føle sig trygge og vide, at vi er der for dem. Vi håber, at de lægeklinikker, Nordic Medicare driver, vil få mere lige vilkår som en PLO-klinik – så vores patienter ikke skal sættes i udbud ca. hvert fjerde år.

Læs mere i artiklen hos Sjællandske: nyt-laegehus-risikerer-lukning-311016

 

Tal og fakta om Nordic Medicare lægeklinikker
Nordic Medicare oplever, at ventetiderne hurtigt bliver kortere, når vi overtager driften af tidligere regionsklinikker eller opretter helt nye lægeklinikker. Se tabellen nedenfor.

tal-og-fakta-om-nordic-medicares-laegeklinikker-2016

Hent PDF-filen her omkring tal og fakta om Nordic Medicares lægeklinikker: tal-og-fakta-om-nordic-medicare-laegeklinikkerne

 

For yderligere information kontakt Christian Riewerts Eriksen, adm. direktør på 26131260 eller via christian@nordicmedicare.eu.

Kære alle sammen

Borgere bør stadig bruge mundbind i sundhedsvæsenet, når der er øget risiko for smitte

Sundhedsstyrelsen er her til morgen kommet med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni 2021. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis. Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan tilsvarende fra mandag d. 14. juni gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Siden foråret 2020 har Sundhedsstyrelsen, i perioder med øget risiko for smittespredning, anbefalet at bruge mundbind i sundhedsvæsnet som en ekstra beskyttelse i situationer, hvor det ikke har været muligt at holde afstand. I december indførte regeringen desuden et krav om, at både personale og borgere skulle bære mundbind på offentligt tilgængelige steder, herunder i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på dele af socialområdet.

I den aktuelle situation, hvor der er høj vaccinationsdækning, lave smittetal og færre indlagte med COVID-19, er behovet for supplerende smitteforebyggende tiltag mindre. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det nu er muligt at lempe på krav om brug af mundbind, herunder i sundhedsvæsenet. De nye anbefalinger følger Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte anbefalinger om lempelse af krav om mundbind i det offentlige rum.

Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet. Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor er det vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsenet, men at man kun gør det i situationer hvor der er en særlig risiko og det er meget vigtigt, at man fortsat følger de generelle anbefalinger for at undgå smitte.

Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan fra mandag d. 14. juni 2021 gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, der er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer:

Følgende gælder fra 14. juni 2021

Borgere og patienter anbefales at bruge mundbind i følgende situationer:

  • - når de skal testes for COVID-19
  • - hvis de har symptomer og bryder selvisolation fx for at komme til læge eller på sygehus
  • - ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer – det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis