Myte 4: Partnerskabsklinikken – over 130.000 danskere står uden egen eller rigtig læge

Læs de øvrige PLO-skabte myter her

Ofte kan man læse i medierne om mange tusinde danskere, der står ”uden egen læge” eller endnu værre uden en ”rigtig” læge. At betegne læger som værende ”rigtige” implicerer direkte, at der også eksisterer ”forkerte” læger. Vi vil gerne anfægte PLOs kongstanke om, at man er en ”forkert” læge, hvis man, som speciallæge i almen medicin, har fravalgt at være selvstændig erhvervsdrivende i en PLO-klinik, men i stedet taget fastansættelse i en partnerskabsklinik. Denne beskrivelse er hverken rimelige overfor speciallægerne i almen medicin, som løfter en stor opgave i lægedækningstruede områder af Danmark, eller deres tilknyttede patienter.  Ikke desto mindre påpeger Formand for PLO, Jørgen Skadborg at:

Dette fænomen undergraver i alvorlig grad vores brand i almen praksis og truer patienternes adgang til en rigtigt egen læge med kontinuitet i fremtiden.

Som vi har slået fast jf. Myte 2, benytter vi fastansatte familielæger, som alle er speciallæger i almen medicin, i vores partnerskabsklinikker. Når vi ser på PLOs tal, optræder patienter tilknyttet vores klinikker dog som ”patienter uden egen læge”, hvorimod patienter tilknyttet PLO-klinikker, der har ansat lægevikarer i stedet for fastansatte læger, optræder som ”patienter med egen læge”.

Mere end 130.000 danskere har ikke nogen fast læge. Det er selve fundamentet for det danske sundhedsvæsen, der er på spil. Sådan lyder det fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), efter at en ny type lægepraksis er begyndt at vinde indpas.

Det er tydeligt, at PLO anvender misvisende statistik som redskab i angrebet mod partnerskabsklinikken. Jf. Myte 2, er det et centralt narrativ for PLO, at patienterne tilknyttet partnerskabsklinikker, ikke har ”egen læge”. Når PLOs analyseafdeling offentliggør statistik over, hvor mange danskere, der står ”uden fast læge”, medregner de alene deres konkurrenters patienter. Denne måde at bearbejde tal og statistik på, er vi uenige i, da patienten jo allerede er tilknyttet fast familielæge i vores partnerskabsklinikker.

Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at PLO eksempelvis ikke medregner de patienter, som tilhører en PLO-satellitklinik. En satellitklinik er en ekstra konsultationsenhed, lokaliseret på en anden adresse end ”moderklinikken”, og er primært bemandet af en sygeplejerske alene, hvorfor patienten netop her står uden egen læge. Fordelen ved PLO-satellitklinikken er blandt andet, ifølge nuværende Næstformand i PLO-Sjællands Repræsentantskab, Peter Wied, at ydernummeret forbliver i PLO-regi fremfor at ende i en udbudsklinik med skiftende læger.

Det er bedre, at de klinikker forbliver på PLO-hænder, fordi vi har et bedre produkt. Den faste familielæge med kontinuerlig kontakt er langt bedre i forhold til løse vikarer i udbuds- eller regionklinikker.

En sygeplejerske med denne her opbakning er bedre end f.eks. en udbudsklinik, fordi patienterne får en fast læge.

Ser vi på PLOs egen statistik fremgår det ellers, at patienterne altid er tilknyttet ”egen læge” i en PLO-praksis. Dette til trods for at patienten eksempelvis kan møde en sygeplejerske i en satellitklinik eller en vikarlæge i en PLO-klinik. På den lukkede Facebookgruppe Vikariater, salg, etablering og køb af praksis, opslås der løbende stillingsopslag, hvor privatpraktiserende PLO-læger søger vikarlæger af kortere eller længere varighed. Præmissen om at de ca. 5,65 millioner danskere, der er tilknyttet PLO-klinikker, altid står med ”egen læge” holder derfor ikke, eftersom patienter også mødes jævnligt af vikarlæger i mange PLO-klinikker. Tal som disse kan således give et fejlagtigt grundlag at træffe politiske beslutninger ud fra.

 

 

 

Kære alle sammen

Borgere bør stadig bruge mundbind i sundhedsvæsenet, når der er øget risiko for smitte

Sundhedsstyrelsen er her til morgen kommet med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni 2021. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis. Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan tilsvarende fra mandag d. 14. juni gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Siden foråret 2020 har Sundhedsstyrelsen, i perioder med øget risiko for smittespredning, anbefalet at bruge mundbind i sundhedsvæsnet som en ekstra beskyttelse i situationer, hvor det ikke har været muligt at holde afstand. I december indførte regeringen desuden et krav om, at både personale og borgere skulle bære mundbind på offentligt tilgængelige steder, herunder i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på dele af socialområdet.

I den aktuelle situation, hvor der er høj vaccinationsdækning, lave smittetal og færre indlagte med COVID-19, er behovet for supplerende smitteforebyggende tiltag mindre. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det nu er muligt at lempe på krav om brug af mundbind, herunder i sundhedsvæsenet. De nye anbefalinger følger Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte anbefalinger om lempelse af krav om mundbind i det offentlige rum.

Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet. Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor er det vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsenet, men at man kun gør det i situationer hvor der er en særlig risiko og det er meget vigtigt, at man fortsat følger de generelle anbefalinger for at undgå smitte.

Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan fra mandag d. 14. juni 2021 gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, der er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer:

Følgende gælder fra 14. juni 2021

Borgere og patienter anbefales at bruge mundbind i følgende situationer:

  • - når de skal testes for COVID-19
  • - hvis de har symptomer og bryder selvisolation fx for at komme til læge eller på sygehus
  • - ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer – det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis