Nordic Medicare klager til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Nordic Medicare har torsdag d. 27. maj 2021 valgt at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Nordic Medicare mener, at der er klare tegn på, at PLO overtræder konkurrenceloven, og Nordic Medicare opfordrer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at undersøge sagen grundigt.

Nordic Medicare trådte ind på markedet for læger i almen praksis i 2015, for at bidrage til lægedækningen i Danmarks lægedækningstruede områder og dermed sikre, at ingen patienter stod uden praktiserende læge. Hermed var Nordic Medicare med til at skabe fornyelse på markedet og sikre lægedækningen særligt i disse områder. Nordic Medicare har for nylig – i 2020 – lanceret en partnerskabskonstruktion, der friholder familielægerne fra administrative opgaver, således at de i stedet kan prioritere deres tid på patienterne.

Nordic Medicare har imidlertid særligt det seneste halve år oplevet, at PLO tilsyneladende har fulgt en strategi om at forsøge at fortrænge Nordic Medicare fra markedet. Som led i denne strategi har PLO tilsyneladende forsøgt aktivt at påføre Nordic Medicare omdømmemæssig skade i offentligheden (herunder hos patienter) og blandt offentlige beslutningstagere, ligesom PLO tilsyneladende har forsøgt at påvirke PLO-medlemmerne med henblik på ikke at indgå i samarbejder med Nordic Medicare. PLO har endvidere tilsyneladende forsøgt at påvirke Nordic Medicares muligheder for at rekruttere læger og andet sundhedsfagligt personale, ligesom PLO – til potentiel skade for patienterne – har forhindret Nordic Medicare i at deltage i kvalitetsunderstøttende arbejde.

En brancheorganisation som PLO, hvis medlemmer aktuelt har ca. 97% af markedet, kan ikke retmæssigt forsøge at lægge hindringer i vejen for små udbydere som Nordic Medicare og på den måde forsøge at begrænse konkurrencen. Det ligger udover, hvad brancheorganisationer lovligt kan foretage sig. Det forhold handler Nordic Medicare nu på ved at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over PLO, med særligt henblik på at sikre Nordic Medicares adgang til markedet til gavn for patienterne og samfundsøkonomien.

Vi føler os nødsaget til at reagere, da vi det seneste halve år har oplevet en voldsom eskalering i den negative kampagne, som PLO har igangsat. Deres formand har offentligt manet til kamp mod os, skabt bekymring blandt vores tilknyttede patienter, anvendt nedsættende retorik om Nordic Medicare, vores fastansatte familielæger og vores partnerskabslæger, samt miskrediteret vores virksomhed til forskellige interessenter og beslutningstagere på et helt fejlagtigt grundlag. Herunder ikke mindst til medlemmer af Folketinget, Danske Regioner og Sundhedsministeriet. Vi synes, det er nødvendigt at få sat rammer for, hvad en brancheorganisation som PLO kan tillade sig og ikke tillade sig med hensyn til at eliminere spirende, konkurrerende virksomheder fra markedet. Derfor har vi bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at vurdere PLOs adfærd”, siger Christian Riewerts, adm. direktør i Nordic Medicare.

Nordic Medicare har stor tillid til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evne til både at indsamle og vurdere materiale, der kan belyse denne sag grundigt. Nordic Medicare håber derfor, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil træde ind i sagen og undersøge denne til bunds; uanset at Styrelsen, i henhold til Konkurrenceloven, selv prioriterer deres ressourcer.

 

For evt. henvendelser vedrørende ovenstående: presse@nordicmedicare.eu

 

Venlig hilsen

Nordic Medicare

 

Baggrund om markedet for læger i almen praksis

  • I 2013 ændrede Folketinget Sundhedslovens §227, og brød dermed de facto markedsmonopolet indenfor almen praksis. Denne politiske beslutning skyldtes, at PLOs klassiske konstruktion, hvor en PLO-læge ejer og driver egen almen lægepraksis, ikke kunne sikre fast landsdækkende lægedækning, hvilket i sidste ende er en politisk forpligtigelse overfor befolkningen. Politikerne forbedrede derfor §227 og muliggjorde hermed etablering af regions- og udbudsklinikker, der friholdt familielægerne fra at være selvstændig erhvervsdrivende.
  • Med ovenstående lovændring fik regionerne mulighed for at udbyde et ydernummer med tilknyttede patienter i form af et offentligt udbud. Sådanne udbud skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår og tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste, jf. sundhedslovens § 227, stk. 4.
  • Med ovenstående lovændring af §227, stk. 2., fik speciallæger i almen medicin mulighed for at eje seks ydernumre. Denne ændring i Sundhedsloven forsøger PLO aktuelt at få afskaffet.
  • I april 2021 svarede Sundhedsministeriet i et svar til Sundhedsudvalget at ovenstående lovændring fra 2013, vurderes at bidrage positivt til lægedækningen i Danmark, hvilket samtidigt også er Danske Regioners vurdering.

 

Kære alle sammen

Borgere bør stadig bruge mundbind i sundhedsvæsenet, når der er øget risiko for smitte

Sundhedsstyrelsen er her til morgen kommet med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni 2021. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis. Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan tilsvarende fra mandag d. 14. juni gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Siden foråret 2020 har Sundhedsstyrelsen, i perioder med øget risiko for smittespredning, anbefalet at bruge mundbind i sundhedsvæsnet som en ekstra beskyttelse i situationer, hvor det ikke har været muligt at holde afstand. I december indførte regeringen desuden et krav om, at både personale og borgere skulle bære mundbind på offentligt tilgængelige steder, herunder i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på dele af socialområdet.

I den aktuelle situation, hvor der er høj vaccinationsdækning, lave smittetal og færre indlagte med COVID-19, er behovet for supplerende smitteforebyggende tiltag mindre. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det nu er muligt at lempe på krav om brug af mundbind, herunder i sundhedsvæsenet. De nye anbefalinger følger Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte anbefalinger om lempelse af krav om mundbind i det offentlige rum.

Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet. Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor er det vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsenet, men at man kun gør det i situationer hvor der er en særlig risiko og det er meget vigtigt, at man fortsat følger de generelle anbefalinger for at undgå smitte.

Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan fra mandag d. 14. juni 2021 gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, der er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer:

Følgende gælder fra 14. juni 2021

Borgere og patienter anbefales at bruge mundbind i følgende situationer:

  • - når de skal testes for COVID-19
  • - hvis de har symptomer og bryder selvisolation fx for at komme til læge eller på sygehus
  • - ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer – det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis