Myte 5: Partnerskabsklinikken - sænker kvaliteten i sundhedsvæsnet

Læs ny info om mundbind her

Myte 5: Partnerskabsklinikken – sænker kvaliteten i sundhedsvæsnet

Læs de øvrige PLO-skabte myter her

PLO vil gerne skabe bekymring, og bidrage aktivt til at piske en lokal folkestemning op, omkring den sundhedsfaglige kvalitet, som deres konkurrenter leverer i partnerskabsklinikkerne. Dette til trods for, at Nordic Medicare fastansætter familielæger, dvs. speciallæger i almen medicin, som typisk tidligere har haft deres egen PLO-klinik. PLO vil tilsyneladende gerne påvirke politikere og borgere til at tro, at den sundhedsfaglige kvalitet forringes, og at politikerne derfor har incitament til at fjerne alle PLOs konkurrenter i markedet over tid.

Ifølge Christian Freitag fra PLO vil mange læger, der bliver hyret ind til samarbejdsklinikkerne, formentligt kun være der et kortere tidsrum. Han advarer om, at det i sidste ende kan gå ud over kvaliteten af den behandling, patienterne får.

Denne udtalelse står i skærende kontrast til Sundhedsministeriet og Danske Regioners vurdering af partnerskabsklinikken;

Sundhedsministeriet er ikke bekendt med, at der findes undersøgelser af sammenhæng mellem kvalitet i behandlingen af patienterne og andelen af fastansatte speciallæger uden ejerskab af en partnerskabsklinik.

Der er således ingen dokumentation for, at klinikejerskab forbedrer kvaliteten i almen praksis. Vi vil her gerne slå fast, at vi har fastansatte familielæger i vores partnerskabsklinikker jf. Myte 2. Vi mener helt generelt, at uafhængige instanser, er dem som bedst objektivt kan vurdere kvaliteten for patienten i almen praksis. Det er kun ønskværdigt, at politikere, journalister og øvrige meningsdannere og beslutningstagere, inden for almen praksis, benytter sig af eksperter, når markedets aktører skal vurderes.

PLOs mangeårige adm. direktør, Jonatan Schloss, kan også se værdien i at benytte eksperter, når PLO skal lobbye for at varetage deres medlemmers økonomiske interesser og, hvis muligt, genskabe deres markedsmonopol.

Her gælder det om, at sørge for interessante, troværdige og uafhængige eksperter, der siger de for dig rigtige ting. Brug de penge det koster, at få eksterne – gerne udenlandske – folk til at komme og holde oplæg.

Man kan diskutere, hvor stor grad af uafhængighed, der bevares når eksperten er betalt, som foreslået af Jonatan Schloss.

Kort tid efter at Nordic Medicare entrerede markedet for almen praksis, mærkede vi effekterne af PLOs lobbyismestrategi. Udover at læger fra blandt andet PLOs bestyrelse og repræsentantskab udtalte sig meget negativt om vores kvalitet, begyndte professorer fra Forskningsenheden for Almen Praksis (FEAP) ligeledes at udtale sig negativt om dén kvalitet patienterne fik i Nordic Medicares lægeklinikker.

Således udtalte eksempelvis professor Peter Vedsted fra FEAP, sig aldeles negativt om Nordic Medicares kvalitet:

Når praksis er indrettet på den måde, så kan det koste menneskeliv. Det kan forringe folks livskvalitet, og det kan i sidste ende forkorte folks liv. Og det bidrager helt sikkert til en skævhed i sundheden, for det giver en mere ulige behandling, flere fejl og flere genindlæggelser.

Udtalelser som denne er meget kritisable. De skaber et misvisende skræmmebillede, til stor gene for især patienten, Nordic Medicares omdømme samt det ansatte sundhedspersonale, som yder en stor arbejdsindsats for at sikre lægedækning i det pågældende område. Det er desuden kritisabelt, at en professor lægger titel til en sådan udokumenteret skræmmepåstand. Som journalisten i øvrigt påpeger i artiklen, findes der ikke undersøgelser, der påviser at udbudsklinikker har følger for borgernes sundhed. At Vedsted udtaler sig så bombastisk mod en af PLOs monopolbrydere, er problematisk eftersom der ikke er specifik forskning omhandlende forskelle på PLO- og udbudsklinikker, der underbygger Vedsteds ovenstående påstande. Desuden er Vedsted professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis (FEAP). Forskningsenheden FEAP Aarhus drives af midler fra Fonden for Almen Praksis, som er etableret af PLO og Sygesikringens Forhandlingsudvalg under Danske Regioner. Vedsteds økonomiske uafhængighed af PLO kan derfor drages i tvivl. Hertil kan vi konkludere, at dette går fint i tråd med PLOs mangeårige adm. direktør Jonatan Schloss´ og PLOs lobbyismestrategi omhandlende at bruge de penge det koster, at få uafhængige eksperter til at sige, de for dig rigtige ting.

Såfremt det ønskes at afdække kvaliteten af de behandlinger, Nordic Medicare udfører, eksisterer der heldigvis objektive tal fra nedenstående neutrale instanser, hvor Nordic Medicare har brugt hele 0 kroner på at få skrevet de for os rigtige ting.

Den PLO skabte myte om Nordic Medicares faglige kvalitet er blevet dokumenteret som misvisende. Hvis man ønsker at afdække kvaliteten af de ydelser, der udføres indenfor almen praksis, eksisterer der objektive data fra nedenstående neutrale instanser. Hermed står det klart, at Nordic Medicare på ingen punkter leverer en dårligere sundhedsfaglig kvalitet end PLO-klinikkerne i Danmark.

 

Nordic Medicares faglige kvalitet på klinikniveau evalueret af Styrelsen for Patientsikkerhed

Siden vi etablerede vores første lægeklinik, og frem til dags dato, har Styrelsen for Patientsikkerhed foretaget store planlagte kontrolbesøg på Nordic Medicares lægeklinikker. Styrelsen for Patientsikkerhed har indtil nu udelukkende rost vores indsats. Vi hilser i øvrigt altid Styrelsens besøg velkommen, fordi det efter vores opfattelse er patientens garanti for, at alle aktører konsekvent yder højeste kvalitet.

Ved disse risikobaserede tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed finder du flere PLO-klinikker med prædikatet ”Større problemer af betydning for patientsikkerheden”. Alle Nordic Medicares lægeklinikker har ved Styrelsen for Patientsikkerheds planlagte kontrolbesøg altid fået prædikatet; ”Få forhold af mindre betydning for patientsikkerheden”.

 

Faglig kvalitet på individniveau evalueret af Styrelsen for Patientsikkerhed

Ved en gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister kan det konstateres, at flere speciallæger i almen medicin er under tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. Her ses det, at 3 speciallæger i almen medicin har skærpet tilsyn, 14 har fået et fagligt påbud, 7 har en virksomhedsindskrænkning, 12 har en indskrænkning i ordinationsretten, 29 står nu uden gyldig autorisation, 11 har en suspenderet autorisation og 1 har fået forbud mod at arbejde (Januar 2021).

Ingen af disse speciallæger i almen medicin er ansat i Nordic Medicare.

Hos Nordic Medicare har vi udviklet NM-Alert, hvilket er et automatiseret IT-system, der sikrer patientsikkerheden både før og efter en rekruttering har fundet sted. Med NM-Alert kontrolleres autorisationsforholdene dagligt på enhver kandidat, på tværs af de nordiske lande, hvilket foregår fuldt automatiseret.

 

Nordic Medicares kvalitet bedømt af Patienterstatningen

Patienterstatningen har for årene 2015-2020 opgjort data for henholdsvis Nordic Medicares udbuds- og partnerskabsklinikker samt samtlige PLO-klinikker. For at gøre tallene sammenlignelige, vises tallene nedenfor alene ud fra det samlede antal patienter tilknyttet henholdsvis Nordic Medicares udbuds- og partnerskabsklinikker, samt det samlede antal patienter tilknyttet PLO-klinikker (dvs. alle indbyggere i Danmark fratrukket de danskere, der gennem den pågældende periode har været tilknyttet en partnerskabs-, udbuds- eller regionsklinik).

Afsluttede anerkendte sager: Der er de seneste 6 år (2015-2020) samlet blevet udbetalt 307.146.697 DKK i patienterstatninger til danskere fejlbehandlet i en PLO-klinik. Tilsvarende er der samlet udbetalt 284.016 DKK til patienterne tilknyttet Nordic Medicares udbuds- og partnerskabsklinikker.

Regner vi på ovenstående tal, holdt op mod antal tilknyttede patienter, er der i gennemsnit pr. år, pr. 10.000 patienter, udbetalt henholdsvis 89.833 DKK til patienter tilknyttet PLO-klinikker og 9.053 DKK til patienter tilknyttet Nordic Medicares udbuds- og partnerskabsklinikker. Erstatningsbeløbet tilkendt patienter i PLO-klinikker er således 9,92 gange højere end hos Nordic Medicare.

Uafsluttede anerkendte sager: Der foreligger ingen uafsluttede sager for årene 2015-2018. Af de anerkendte sager, hvor patienterne har fået medhold i deres faglige klager, men hvor erstatningsopgørelsen ikke er endeligt afsluttet, kan det konstateres, at erstatningsbeløbet pr. patient indtil videre er 46% højere i en PLO-klinik sammenlignet med Nordic Medicares udbuds- og partnerskabsklinikker for årene 2019-2020.

Sammenfatning: Ovenstående tal skal naturligvis tages med de forbehold, at Nordic Medicare blot har været i markedet for almen praksis i 6 år, og at der derfor er nogle statistiske usikkerheder. Eksempelvis a) anmeldes sagerne med op til 2 års forsinkelse, b) der kan være langvarig sagsbehandlingstid og c) i de uafsluttede sager kendes den samlede erstatningssum forsat ikke. Der er ligeledes ikke korrigeret for demografi. Eftersom disse tre forbehold er gældende for både PLO-klinikker og Nordic Medicares udbuds- og partnerskabsklinikker, mener vi ikke, at de vil forskyde resultaterne af kvalitetsopgørelsen nævneværdigt.

Vi er overbeviste om, at disse trends vil manifestere sig signifikant over tid. Såfremt vores antagelse er korrekt, vil samfundet potentielt spare over 46 millioner DKK årligt, hvis erstatningsniveauet i PLO-klinikker blev reduceret til tilsvarende niveau, som hidtil er registreret i Nordic Medicares udbuds- og partnerskabsklinikker.

 

Nordic Medicares kvalitet evalueret af ud fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)

De fleste af Nordic Medicares lægeklinikker blev akkrediteret af Instituttet for Kvalitet og Akkreditering i sundhedsvæsenet (IKAS) i år 2017-2018. Dette betyder i praksis at disse klinikker lever op til det nationale niveau for kvalitet på de områder, der er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel.

Den Danske Kvalitetsmodel er sidenhen blevet udfaset.

 

Nordic Medicares indsats for nedbringelse af afhængighedsskabende medicin

Da Region Sjælland og Nordic Medicare indgik aftale om drift af flere udbudsklinikker på Lolland-Falster, var det en politisk ambition at få sænket ordinationen af stærkt vanedannende medicin. Før Nordic Medicare overtog og fusionerede de fire lægeklinikker i Nakskov, var de meget store mængder af vanedannende medicin mange gange ordineret på et yderst tvivlsomt grundlag og i direkte modstrid med Vejledning om afhængighedsskabende medicin fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I lyset af ovenstående ambition fik Nordic Medicare tilpasset retningslinjerne for ordination af afhængighedsskabende medicin, og tallene fra Lægemiddelenheden Region Sjælland viste, at lægeklinikken i Nakskov efter tilpasningen lå mellem 61 og 82 pct. under regionsgennemsnittet – og mellem 45 og 78 pct. under landsgennemsnittet – når det kom til ordination af forskellige typer stærkt vanedannende medicin, der er afhængighedsskabende. Resultatet er sundere og mere tilfredse patienter, viser tallene. Det reducerede medicinforbrug forbedrede samtidigt regionens økonomi med ca. 1,5 millioner DKK i medicintilskud årligt alene i Nakskov.

 

PLO-satellitklinikker bemandet af sygeplejersker

I debatten omhandlende kvalitet i almen praksis, undrer vi os over, hvor PLOs prioriteter hviler. Er det på ønsket om reetablering af et markedsmonopol eller på kvaliteten i patientens behandling? Denne sondring er særlig interessant, når der kigges på PLOs koncept satellitklinikker. En satellitklinik er en ekstra konsultationsenhed, lokaliseret på en anden adresse end ”moderklinikken”, og primært bemandet af en sygeplejerske alene. PLO-lægen, der ejer ydernummeret, besøger klinikken efter behov.

PLO vægter tilsyneladende ejerskabet af ydernumre højere end kvaliteten af patientens behandling samt patientens mulighed for fast familielæge. Dette er selvmodsigende, med tanke på PLOs argumenter imod partnerskabsklinikkens påståede dårligere kvalitet.

Fordelen ved satellitklinikken er blandt andet, ifølge nuværende Næstformand i PLO-Sjællands Repræsentantskab, Peter Wied, at ydernummeret forbliver i PLO-regi fremfor at ende i en udbudsklinik med skiftende læger. Af denne årsag drev Wied selv en satellitklinik i perioden 2016-2017.

Vi mener, at familielægens fysiske fravær i dagligdagen gør, at man ikke kan sikre en stabil kontinuerlig relation mellem læge og patient. Dette til trods, er satellitklinikken tilsyneladende et udmærket alternativ til udbuds- eller regionsklinikker, ifølge Peter Wied. En sygeplejerske eller medicinstuderende-vikar kan i denne optik sikre kontinuiteten bedre end familielægen i en udbudsklinik.

Jeg har været med til at tænke nogle tanker om, hvad vi kan gøre. Vi er kommet frem til, at vi f.eks. kan skabe nogle muligheder for feriejob for medicinstuderende, hvor de kan komme ned og vikariere.

Det er bedre, at de klinikker forbliver på PLO-hænder, fordi vi har et bedre produkt. Den faste familielæge med kontinuerlig kontakt er langt bedre i forhold til løse vikarer i udbuds- eller regionklinikker.

En sygeplejerske med denne her opbakning er bedre end f.eks. en udbudsklinik, fordi patienterne får en fast læge.

Styrelsen for Patientsikkerhed foretog et reaktivt tilsyn af Peter Wieds lægeklinik. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed gennemføres et reaktivt tilsyn:

på baggrund af en bekymringshenvendelse, en klagesag, en pressesag, en ligsynssag eller lignende. Hvis vi får kendskab til eller mistanke om overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, der indebærer farer for patientsikkerheden, foretager vi aktiv kontrol i form af fx tilsynsbesøg eller anden undersøgelse.

Hos Nordic Medicare har Styrelsen for Patientsikkerhed aldrig set grund til at gennemføre et reaktivt tilsyn, på nogle af vores lægeklinikker, til trods for PLOs negative kampagner mod vores lægeklinikker i pressen samt på sociale medier.

Behovet for et reaktivt tilsyn på Peter Wieds lægeklinik skyldtes især, at satellitklinikken ofte blev bemandet af en sygeplejerske alene:

Klinikken har en satellitklinik i en anden by, hvor der to dage om ugen er en sygeplejerske alene til stede og tilser patienter, herunder diagnosticerer og lægger behandlingsplan for patienter med kendte problemstillinger, samt i et vist omfang akutte patienter.

Det er bemærkelsesværdigt, at næstformanden i PLO-Sjælland foretrak en satellitklinik til sine patienter fremfor familielæger i udbuds- og regionklinikker. Udgangspunktet for patientens behandling i satellitklinikken er skrøbeligt og mange dage ugentligt funderet på et lille lægefagligt grundlag. Måneden efter det reaktive tilsyn blev Peter Wieds satellitklinik afhændet.

Peter Wieds synspunkter bakkes op af nuværende PLO-Nordjylland Repræsentantskabs suppleant, Morten Krause Nielsen, der aktuelt benytter denne PLO-konstruktion og har gjort det siden 2017. Morten Krause Nielsens praksisser er fordelt på to adresser, med 30 kilometers afstand. Morten Krause Nielsens patienter skal derfor dagligt dele lægen mellem sig.

Jeg synes, at vi praktiserende læger skal drive klinikkerne i stedet for, at patienterne skal til lægen i en regionsklinik med skiftende læger. [..] Jeg kan jo ikke være to steder på én gang, men så vil der sidde en dygtig sygeplejerske. Hvis hun kommer i tvivl om noget, så vil jeg altid være tilgængelig. Vi har f.eks. en hurtig dataforbindelse, hvor vi kan tale sammen i et lukket netværk [..] Det er klart, at hvis der så pludselig opstår et behov, for, at jeg kører tilbage til den anden klinik, vil jeg gøre det. Men man skal huske, at hvis noget er akut, så skal man jo alligevel ofte ringe 112. [..] med den mangel på læger, vi oplever i Nordjylland, skal patienterne også være indstillet på, at servicen bliver smurt tyndere ud på brødet.

Som Morten Krause Nielsen selv siger, kan den faste familielæge ikke være to steder på én gang. Dog mener Morten Krause Nielsen fortsat, at satellitklinikken er at foretrække fremfor regions- og udbudsklinikker.

Endnu et medlem af PLO-Sjællands Repræsentantskab, suppleant Susanne Lis Larsen, anvender satellitmodellen, som lægedækning til nogle af sine patienter. Susanne Lis Larsens kompagniskabspraksis i Borup driver en satellitklinik i Viby, hvor familielægen er til stede én dag ugentligt.

Det er en uheldig tendens, at patienter i PLO-satellitklinikker konsulteres af en sygeplejerske alene, eftersom en sygeplejerske ikke besidder tilsvarende faglige kompetencer som en speciallæge i almen medicin. Vi må ikke gå på kompromis med kvaliteten i patienternes behandling til fordel for PLOs fastholdelse af ydernumre. Hos Nordic Medicare fortrækker vi, at der altid er en fast familielæge til stede i klinikken. Dette er netop, hvad vi kan garantere i en kort årrække i udbudsklinikker og permanent i partnerskabsklinikker.

 

 

Kære alle sammen

Borgere bør stadig bruge mundbind i sundhedsvæsenet, når der er øget risiko for smitte

Sundhedsstyrelsen er her til morgen kommet med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni 2021. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis. Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan tilsvarende fra mandag d. 14. juni gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Siden foråret 2020 har Sundhedsstyrelsen, i perioder med øget risiko for smittespredning, anbefalet at bruge mundbind i sundhedsvæsnet som en ekstra beskyttelse i situationer, hvor det ikke har været muligt at holde afstand. I december indførte regeringen desuden et krav om, at både personale og borgere skulle bære mundbind på offentligt tilgængelige steder, herunder i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på dele af socialområdet.

I den aktuelle situation, hvor der er høj vaccinationsdækning, lave smittetal og færre indlagte med COVID-19, er behovet for supplerende smitteforebyggende tiltag mindre. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det nu er muligt at lempe på krav om brug af mundbind, herunder i sundhedsvæsenet. De nye anbefalinger følger Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte anbefalinger om lempelse af krav om mundbind i det offentlige rum.

Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet. Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor er det vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsenet, men at man kun gør det i situationer hvor der er en særlig risiko og det er meget vigtigt, at man fortsat følger de generelle anbefalinger for at undgå smitte.

Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan fra mandag d. 14. juni 2021 gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, der er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer:

Følgende gælder fra 14. juni 2021

Borgere og patienter anbefales at bruge mundbind i følgende situationer:

  • - når de skal testes for COVID-19
  • - hvis de har symptomer og bryder selvisolation fx for at komme til læge eller på sygehus
  • - ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer – det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis