Er du vores nye lægevikar? Få job som lægevikar i Danmark, Norge eller Sverige

Nordic Medicare søger læger inden for alle lægefaglige specialer, med og uden speciallægeanerkendelse, til​ kortere- og længerevarende vikariater i Sverige, Norge og Danmark. Overvejer du at blive lægevikar, kan vi​ tilbyde dig en nem og attraktiv løsning.​

Hvorfor vælger læger en tilværelse som vikarlæge hos Nordic Medicare?

Nordic Medicare giver altid sine læger en attraktiv vikarløn, hurtig lønudbetaling samt tilbyder en fuld pakkeløsning, hvor de varetager alt det administrative arbejde i forbindelse med et lægevikariat. Som lægevikar hos Nordic Medicare vil du altid være i direkte dialog med en fra vores medarbejderstab, der selv er uddannet læge, sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse. Dette sikrer at lægerne får en præcis og hurtig afklaring på sine sundhedsfaglige spørgsmål og dermed minimerer mulighederne for misforståelser, usikkerhed og en fejlagtig placering i forhold til et lægevikariat. En generel fordel ved at blive vikarlæge er, at det giver mulighed for fleksible arbejdsperioder, faglige udfordringer samt spændende oplevelser med mulighed for at møde nye kollegaer.

Vi har læger, der før hen har været ansat i fuldtidsstillinger og nu arbejder halvt så mange uger om året, men som opnår den samme årsløn som før ved at arbejde som lægevikar. Andre af vores læger har valgt at arbejde som lægevikar på fuld tid og gjort jobbet som lægevikar til en livsstil.

Det skal være nemt, enkelt og bekvemt for lægen

Når du skal af sted som lægevikar via Nordic Medicare, vil du altid modtage en komplet pakkeløsning med kontrakt, kørselsvejledning, boligforhold, forsikringer med videre. Vi ordner alt det praktiske papirarbejde og arrangerer alle dine rejser og refunderer efterfølgende dine rejseomkostninger efter forudgående aftale med Nordic Medicare. Dette indbefatter, at du som lægevikar ikke skal bruge en masse tid på regler, papirarbejde og bookning af transport samt bolig, men udelukkende kan fokusere på det lægefaglige arbejde.

Du bestemmer selv hvor meget du vil arbejde

Eftersom Nordic Medicare i dag er et af de største vikar- og rekrutteringsbureauer inden for sundhedssektoren i Norden, kan vi med stor sandsynlighed skaffe dig de lægevikariater, som passer til dine kvalifikationer samt ønsket tidsperiode og geografisk placering.

Nogle synes, at en tilværelse som lægevikar er for usikkert, da man ikke kan være sikker på en fast indtægt. Det er nu langt fra virkeligheden hos Nordic Medicare! Vi har et solidt kundegrundlag i Norden, hvorfor det er muligt for os at holde dig fast beskæftiget. Du er derfor som lægevikar hos Nordic Medicare altid sikret forskellige lægevikarjobs. Jo

b i Norge, Danmark, Grønland, Sverige. Attraktiv løn. Vi søger vikarlæger!

Formodentlig markedets højeste løn for lægevikarer

Kære alle sammen

Borgere bør stadig bruge mundbind i sundhedsvæsenet, når der er øget risiko for smitte

Sundhedsstyrelsen er her til morgen kommet med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni 2021. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis. Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan tilsvarende fra mandag d. 14. juni gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Siden foråret 2020 har Sundhedsstyrelsen, i perioder med øget risiko for smittespredning, anbefalet at bruge mundbind i sundhedsvæsnet som en ekstra beskyttelse i situationer, hvor det ikke har været muligt at holde afstand. I december indførte regeringen desuden et krav om, at både personale og borgere skulle bære mundbind på offentligt tilgængelige steder, herunder i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på dele af socialområdet.

I den aktuelle situation, hvor der er høj vaccinationsdækning, lave smittetal og færre indlagte med COVID-19, er behovet for supplerende smitteforebyggende tiltag mindre. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det nu er muligt at lempe på krav om brug af mundbind, herunder i sundhedsvæsenet. De nye anbefalinger følger Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte anbefalinger om lempelse af krav om mundbind i det offentlige rum.

Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet. Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor er det vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsenet, men at man kun gør det i situationer hvor der er en særlig risiko og det er meget vigtigt, at man fortsat følger de generelle anbefalinger for at undgå smitte.

Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan fra mandag d. 14. juni 2021 gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, der er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer:

Følgende gælder fra 14. juni 2021

Borgere og patienter anbefales at bruge mundbind i følgende situationer:

  • - når de skal testes for COVID-19
  • - hvis de har symptomer og bryder selvisolation fx for at komme til læge eller på sygehus
  • - ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer – det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis