Nordic Medicare Lægeklinik Nakskov

Vi har åbent alle hverdage hele året og vi har altid åben for tilgang af nye patienter.

Nordic Medicare Lægeklinik Nakskov

VELKOMMEN TIL NORDIC MEDICARE LÆGEKLINIK NAKSKOV

Nordic Medicare Lægeklinik Nakskov er beliggende i Sundhedshuset i Nakskov på 3. sal. Lokalerne fremstår moderne og er meget velegnet til at drive lægeklinik fra.

Nordic Medicare Lægeklinik Nakskov tilbyder blodtryksmåling, blodprøvetagning, lungefunktionsundersøgelse, vaccinationer, allergiudredning, sårbehandling/sårskifte, vortebehandling, øreskylning, suturfjernelse, rygeafvænning, kostvejledning og meget mere.

Læger

I klinikken kan du møde vores tre faste speciallæger i almen medicin, Ali, Hans og Thomas samt vores to speciallæger, Mikael og Brian. Vi bestræber os på, at du konsulteres af den læge, du er tilknyttet. Ved akut behov for konsultation, vil du altid blive tilset af første ledige sundhedspersonale. I de tilfælde kan vi derfor ikke garantere, at du konsulteres af din faste læge.

Lægeklinikken har åbent alle hverdage fra kl. 08:00-16:00, året rundt. Dette har vi prioritet, så du altid kan blive tilset i vante omgivelser. Ved ferie, sygdom, efteruddannelse og barsel får vi hjælp af vores faste lægevikarer.

Personale

I klinikken kan du møde vores tre dygtige sygeplejersker, Anita, Helle og Nathasja. Anita, Helle og Nathasja assisterer lægerne og bidrager også med selvstændige konsultationer i det omfang, der ligger indenfor sygeplejerskernes sundhedsfaglige behandlingskompetencer.

I klinikken kan du også møde vores dygtige lægesekretærer, Tina og Ulla.

Nordic Medicare driver lægeklinikker i samarbejde med det offentlige system.

Som borger med bopæl i Danmark får du gratis lægebehandling. Dette gælder også på alle Nordic Medicares lægeklinikker.

– hvis du er gruppe 1-sikret, har du ret til gratis behandling på alle Nordic Medicares lægeklinikker.

– hvis du er gruppe 2-sikret, har du ret til samme tilskud, som en gruppe 1-sikret patient får til en tilsvarende behandling. Hvis prisen på behandling overstiger tilskuddet, skal du selv betale forskellen.

Læs mere om de to sikringsgrupper på borger.dk.

Som hos en hver anden praktiserende læge skal du dog selv betale for vaccinationer, der ligger ud over de gratis børnevaccinationer herunder rejsevaccinationer, diverse attester mv.

Åbningstider

Vi har åbent alle hverdage hele året fra kl. 8:00-16:00. Lægeklinikken har lukket på helligdage samt den 24. december.

sundhedskort

Husk
altid dit sundhedskort

Digitalisering af kørekortsattester

Ved ansøgning om kørekortsattest skal patienten nu udfylde formularen i nedenstående link inden fremmøde hos lægen.

Udfyld formular her

Kære alle sammen

Borgere bør stadig bruge mundbind i sundhedsvæsenet, når der er øget risiko for smitte

Sundhedsstyrelsen er her til morgen kommet med nye anbefalinger om borgernes brug af mundbind i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne gælder fra 14. juni 2021. Fremover anbefales brug af mundbind til patienter, der har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, til alle der skal testes for COVID-19 og på enkelte steder på sygehuse og i almen praksis. Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan tilsvarende fra mandag d. 14. juni gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Siden foråret 2020 har Sundhedsstyrelsen, i perioder med øget risiko for smittespredning, anbefalet at bruge mundbind i sundhedsvæsnet som en ekstra beskyttelse i situationer, hvor det ikke har været muligt at holde afstand. I december indførte regeringen desuden et krav om, at både personale og borgere skulle bære mundbind på offentligt tilgængelige steder, herunder i sundhedsvæsenet, på ældreområdet og på dele af socialområdet.

I den aktuelle situation, hvor der er høj vaccinationsdækning, lave smittetal og færre indlagte med COVID-19, er behovet for supplerende smitteforebyggende tiltag mindre. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen, at det nu er muligt at lempe på krav om brug af mundbind, herunder i sundhedsvæsenet. De nye anbefalinger følger Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte anbefalinger om lempelse af krav om mundbind i det offentlige rum.

Langt størstedelen af personer i øget risiko er blevet færdigvaccineret, og det gælder også en stor del af den øvrige befolkning og de ansatte i sundhedsvæsenet. Samtidig har vi god epidemikontrol. Derfor er det vurderet, at der ikke længere er grund til, at alle bærer mundbind overalt i sundhedsvæsenet, men at man kun gør det i situationer hvor der er en særlig risiko og det er meget vigtigt, at man fortsat følger de generelle anbefalinger for at undgå smitte.

Personalet i sundhedsvæsenet og ældreplejen kan fra mandag d. 14. juni 2021 gå tilbage til at anvende værnemidler i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, der er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer:

Følgende gælder fra 14. juni 2021

Borgere og patienter anbefales at bruge mundbind i følgende situationer:

  • - når de skal testes for COVID-19
  • - hvis de har symptomer og bryder selvisolation fx for at komme til læge eller på sygehus
  • - ved ophold i venteværelser, da der kan være personer med luftvejssymptomer – det vil sige akutmodtagelse, akutklinik, almen praksis, vagtlæge og øre/næse/hals speciallægepraksis