Nordic Medicare fremhæves som attraktiv løsning i Erfaringsopsamling fra Regionerne

Der bliver debatteret ganske meget om lægedækningen i Danmark. Især efter at det ikke længere kun er i Udkantsdanmark, men også i København, at der mangler læger i følge Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Det har blandt andet fået PLO til at understrege behovet for, at der bliver uddannet langt flere speciallæger i almen medicin, som forhåbentligvis ønsker at være selvstændige erhvervsdrivende under PLO systemet – og at det skal gå stærkt. Det kan ikke undre nogen, og PLO skal ikke høre et ondt ord for, at PLO ikke foreslår undervejs at øge samarbejdet med de private sundhedsaktører der driver udbudsklinikkerne. Det er ikke PLOs opgave at reklamere for en konkurrent til deres monopollignende status, som blandt andet er blevet debatteret af Dansk Erhverv og Martin Gertsen (V).

Til gengæld vil vi godt selv slå på tromme for, at vi faktisk står med løsninger og er bedre end vores rygte – og det vil utvivlsomt vække en del debat, når vi faktisk åbent fremlægger til sundhedsordførere i Folketinget, hvordan enkelte regioner nu samler så mange positive erfaringer omkring lægeklinikker, der er drevet af private sundhedsaktører. For det gør vi. Vi vil gerne i dialog med landets politikere – og vi er det – fordi vi har godt nyt.

Vi måtte faktisk gnide os selv i øjnene et par gange, da vi endelig kunne se “sort på hvidt” det vi har arbejdet så hårdt for: I regionernes erfaringsopsamling om regions- og udbudsklinikker, der må betragtes som værende et offentligt dokument, fordi det er oversendt til Danske Regioner og videre til Sundhedsministeriet. Erfaringsopsamlingen skal ses i lyset af, at de reguleringsmæssige rammer for almen praksis har ændret sig løbende igennem de sidste 5-6 år for at sikre, at alle borgere i Danmark er tilknyttet en praktiserende lægeklinik indenfor almen praksis.

 

Punkterne nedenfor er taget direkte fra evalueringsrapporterne i de tre regioner, hvor Nordic Medicare drev lægeklinikker på daværende tidspunkt erfaringsopsamlingen blev udfærdiget.

  • Udbud af drift af almen praksis har herefter været regionens eneste mulighed for at sikre fortsat lægedækning af patienterne. Muligheden for at udbyde drift af almen praksis har dermed været altafgørende for opfyldelse af forpligtelsen til at sikre alle borgere adgang til almen praksis.
  • Udbudsklinikker bliver af flere betragtet som et midlertidigt nødvendigt onde. Virkeligheden er nok snarere, at behovet for udbudsklinikker er et udtryk for, at det eksisterende system ikke længere er tilstrækkeligt, og at der fremadrettet bør tænkes anderledes.
  • Overenskomsten med PLO er af flere forskellige årsager ikke længere tilstrækkeligt til at sikre lægedækningen.
  • Strukturelt og lovgivningsmæssigt er dette tilbud ikke ligestillet med de traditionelle PLO-klinikker. Udbudsklinikkerne er ikke repræsenteret i diverse samarbejdsorganer, politiske organer, lægelige udvalg, klyngesamarbejde mv. Der bliver heller ikke taget højde for udbudsklinikker ved overenskomstforhandlingerne.
  • Der er i den grad behov for, at vi får ligestillet de leverandører, som leverer lægeydelser, således at vi sikrer sammenhængende og koordinerende patientforløb og samarbejde mellem de leverandører.
  • De strukturelle og lovgivningsmæssige rammer bør i højere grad ligestille de forskellige former for almen praksis, således at der kan ske et samarbejde til gavn for patienterne. Der bør fokuseres på patienternes tarv og ikke på hvem der løser opgaven.
  • Hvert kvartal afholder regionen opfølgningsmøder med de private leverandører. Ved disse møder skal leverandører dokumentere bemanding og tilgængelighed på de enkelte klinikker, således at vi kan evaluere på, om de lever op til kontraktens bestemmelser. Udbudsklinikkerne i regionen tilbyder på nogle områder en højere tilgængelighed end PLO-klinikker, idet der f.eks. er udvidet telefonisk konsultationstid aften og weekend.
  • Til sammenligning har regionen ingen mulighed for at følge op på bemanding, tilgængelighed og kvalitet i den traditionelle PLO-klinikker.
  • Udbudsklinikkerne opleves som en effektiv måde at sikre lægedækning i de områder, hvor PLO ikke længere kan være med.

Kilde: Evalueringsrapport Region Sjælland

 

  • Det har været afgørende for regionens mulighed for at overholde sin forsyningspligt. Ved at kunne udbyde klinikker der ophører, har det været muligt for RM at fastholde det nære sundhedstilbud for borgerne i de berørte områder.
  • Regionen har gode erfaringer med udbudsklinikkerne.
  • Udfordringerne er den usikkerhed, der opstår i befolkningen, som føler, at en udbudsklinik er det “næstbedste” tilbud, og som hellere vil have en almindelig praktiserende læge.
  • I RM kører vi med forholdsvis korte kontrakter på tre år med mulighed for at forlænge med ét år. Det betyder iflg. leverandørerne, at de har vanskeligt ved at rekruttere på langt sigte. En læge vil ikke flytte til f.eks. Lemvig for at være ansat i klinikken, hvis man ikke kan garantere jobbet i mere end 2-3 år.
  • Først hvis PLO accepterer, at udbudsklinikkerne eksisterer på lige fod med almen praksis, vil der ske en ændring.
  • Der er ingen tvivl om, at professionelle aktører, som har deres primære opgave at drive lægeklinik – og i nogle tilfælde i stor skala – er effektive til at indrette sig. Det er RM’s indtryk, at nogle af de private aktører har været i stand til at effektivisere og skabe mere rentable klinikker, når de har overtaget eksisterende regionsklinikker, men det skal understreges, at det udelukkende baseres på fornemmelser.

Kilde: Evalueringsrapport Region Midtjylland

 

  • Det har været afgørende for sikringen af lægedækningen til alle borgere i disse områder, at regionen har kunnet anvende andre løsninger end læger på ydernummer. Derfor er vurderingen, at etableringen af udbudsklinikker i disse områder har givet regionen mulighed for at opfylde regionens forsyningsforpligtelse, og dermed sikre lægedækning til alle borgere.
  • Udbudsklinikker fungerer som et permanent lægetilbud, og på den måde skabes der en fast ramme for et lægetilbud i områder, som ellers kan være udfordret på muligheden for permanente løsninger med læger på ydernummer.
  • Udbudsklinikker er som hovedregel gode til at skabe en stor kapacitet. De har åbent for tilgang af flere patienter. Hermed kan eventuelle tilflyttere til området altid få et lægetilbud. Det samme gør sig gældende ved praksisophør, hvor udbudsklinikkerne ofte er villige til at tage ret store patienttal. I områder, hvor der kun er klinikker på ydernummer, og hovedparten holder lukket for tilgang (udbredt situation i Nordjylland), har regionen vanskeligere ved at sikre kapacitet til tilflyttere og lægeskifte.
  • Overordnet set eksisterer der forskellige rammebetingelser for udbudsklinikkerne og klinikker på ydernummer. Regionen skal således håndtere to parallelle systemer på såvel politisk som administrativt plan. Dette opleves ikke alene som dobbeltarbejde for regionen; det skaber også uens vilkår for lægeklinikker på ydernummer og udbudsklinikker.
  • Det indgås også nationale aftaler med PLO, som dermed udelukker udbudsklinikker fra at få adgang til opgaverne. Det gælder eksempelvis aftalen om Plejehjemslæger. Det udfordrer implementeringen af aftalen i områder, der er dækket af udbudsklinikker og dermed muligheden for, at borgerne i disse områder får et tilbud.
  • Der opleves en ”konkurrence” mellem udbudsaktørerne og klinikkerne på ydernummer, som påvirker mulighederne for samspil med det øvrige sundhedsvæsen i negativ retning. Det opleves, at klinikker på ydernummer ikke ønsker, at udbudsklinikkerne deltager i de Kommunalt Lægelige Udvalg (KLU), hvilket medfører, at kommunerne er nødsaget til at afholde separate møder med udbudsaktørerne. Udbudsklinikkerne deltager heller ikke i de lokale vagtringsordninger eller lægevagt, da klinikkerne på ydernummer ikke ønsker dette. Samarbejdet med hospitalerne er ligeledes organiseret i faste ”fora” med læger på ydernummer, hvilket vanskeliggør etableringen af samarbejdet med udbudsklinikker, når dette ikke kan ske sammen med de øvrige klinikker.
  • Det vil styrke samarbejdet væsentligt, hvis der kan etableres fælles samarbejdsfora for alle klinikformer. Det er meget tungt for både kommuner og hospitaler at inddrage udbudsklinikkerne i samarbejdet i den nuværende situation. Dette understøttes af, at det kun er en klinikform, som lovgivningsbaseret er repræsenteret i de formelle samarbejdsopgaver jf. tidligere.
  • Udbudsklinikkerne er generelt en organisationsform, der er gearet til at have mange patienter tilknyttet. Ligeledes har udbudsklinikkerne en god tilgængelighed målt på deres telefoniske tilgængelighed. Det er oplevelsen af driftsformen, der giver incitament til at optimere driftsorganisationen – telefoni, IT, indkøb og lignende samt høste stordriftsfordele ved drift af flere klinikker. Der er fokus på anvendelse af klinikpersonale.

Kilde: Evalueringsrapport Region Nordjylland

 

Summa summarum: Det er bare at pille varen ned af hylden. For vi vil gerne, vi kan, og vi har lysten, gejsten og evnerne. Og når ingen nævner os specifikt som en løsning på lægemanglen i Danmark, er det åbenlyst fordi vi ikke har været dygtige nok til at nævne os selv. Det tager vi fat på nu.

 

FAKTA:

Du kan læse mere om vores kvalitet her: https://www.nordicmedicare.dk/hoejere-kvalitet/

Du kan læse mere om vores service her: https://www.nordicmedicare.dk/bedre-service/