Myte 6: Partnerskabsklinikken – gavner kun bankkontoen hos enkelte firmaer og læger

Læs de øvrige PLO-skabte myter her

Tidligere har udbuds- og regionsklinikker mødt kritik fra PLO, grundet deres samfundsmæssige udgifter. Blandt andet udtaler daværende PLO-næstformand, Niels Ulrich Holm i en artikel, at:

Udbudsklinikker er en nødløsning, regionerne tyr til, når det ikke er muligt at få en praktiserende læge til at åbne praksis i et område. Det er fint, at der findes en sådan nødløsning, for borgerne skal jo kunne gå til lægen. Men udbudsklinikker er økonomisk en meget dyr løsning for samfundet.

PLO-næstformand, Mireille Lacroix, har været medejer af sin lægepraksis siden 2019, hvor hun primært er at træffe én dag ugentligt jf. Myte 3. Hun pointerer ligeledes, i et debatindlæg hos Jyllands-Posten, at:

Samlet set får man med regionsklinikker et dyrere lægetilbud, med mindre kontinuitet. Regionsklinikker forværrer lægedækningen andre steder og skaber en ond cirkel.

Kilde: Mireille Lacroix, PLO-næstformand. Jyllands-Posten.dk: Regionsklinikker er ikke for sjov, 15. september 2018

I partnerskabsklinikken arbejdes der under PLOs overenskomst, og den er derfor hverken dyrere eller billigere for det offentlige end PLO-klinikken.

PLO mener, at det er en meget uheldig udvikling, der må formodes at få økonomiske konsekvenser, da opgørelser fra regionerne viser, at regionsklinikker er en væsentlig dyrere løsning end klinikker, der drives ud fra regionernes overenskomst med PLO – og også en dyrere løsning end private udbudsklinikker.

PLO har således indtil nu foretrukket de lægeklinikker, som drives under PLOs overenskomst, sammenlignet med regions- og udbudsklinikker. Denne favorisering ophørte dog ultimo 2020, da PLOs ledelse begyndte at omtale partnerskabsklinikken som en permanent konkurrent. PLOs nytiltrådte formand, Jørgen Skadborg, udtalte i Ugeskrift for Læger den 11. januar 2021 omkring partnerskabsklinikkerne:

Det er det permanente, vi er mest bekymrede for. Dét er truslen.

PLOs egne tal fra 2019 viser at udgiften pr. patient er 57 procent højere i regionsklinikker og 12 procent højere i udbudsklinikker end i lægeklinikker, der drives efter overenskomsten med PLO (PLO- og partnerskabsklinikker). Partnerskabsklinikken er, ifølge PLOs egne data, med til at give det danske samfund en omkostningsreducering, men dette lader ikke længere til at være det essentielle omdrejningspunkt for PLO. Nu synes konkurrencesituationen at være mere bekymrende for PLO end hensynet til, at samfundet opnår en økonomisk besparelse. Konkurrencen i markedet, der blandt andet bedømmes af politikere og patienter på 1) kvalitet, 2) service og 3) pris (fastlagt honorar mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO), synes nu at være så udfordrende for PLOs forsøg på reetablering af et markedsmonopol at deres sidste udvej er, at påvirke politikerne til en lovændring af Sundhedsloven med henblik på at eliminere partnerskabsklinikken jf. Myte 7.

Skulle vi ikke lukke hullet for disse “Stråmandsklinikker” – de gavner kun bankkontoen hos enkelte firmaer og læger.

At få lukket hullet for partnerskabsklinikken, fordi den kun gavner bankkontoen, er en ny påstand, som vi har svært ved at finde mening i. Eftersom partnerskabsklinikken arbejder under PLOs overenskomst, og dermed benytter sig af tilsvarende ydelseshonorering, som i en PLO-klinik, koster partnerskabsklinikken derfor hverken mere eller mindre for samfundet. I forhold til, hvad der “gavner bankkontoen”, er det vigtigt at understrege, at familielægens månedlige indkomst er afhængig af om vedkommende er selvstændig erhvervsdrivende i en PLO-klinik eller fastansat familielæge i en partnerskabsklinik. PLO-lægen, der er selvstændig erhvervsdrivende, er provisionslønnet og indkomsten påvirkes således direkte af, hvor mange ydelser vedkommende fakturerer regionen. Familielægen i en Nordic Medicare drevet partnerskabsklinik er fast månedslønnet og har derfor intet økonomisk incitament i behandlingsrelationen.

Lykkes det PLO, at få “lukket hullet” og få fjernet partnerskabsklinikken ved lov, vil det få konsekvenser for samfundets økonomi og patientens adgang til egen familielæge, eftersom rekrutteringen af familielæger igen vil blive problematisk. Flere områder af Danmark skal igen dækkes af midlertidige regions- og udbudskliniker, hvilke, i følge PLOs egne data, er dokumenteret dyrere end partnerskabs- og PLO-klinikker, der som nævnt drives under samme overenskomst.

Udbredelsen af partnerskabsklinikker vurderes at have påvirket behovet for gå i udbud i almen praksis i de senere år. Det estimeres, at hvis de partnerskabsklinikker, som regionen i dag har kendskab til, skulle drives som udbudsklinikker, så ville det betyde en merudgift på mellem 3,5 og 4,5 mio. kr. årligt.

Det er vigtigt at huske på, at hverken patienter eller familielæger efterspørger midlertidige løsninger – de har behov for permanente lægeklinikker indenfor almen praksis og netop det sikrer partnerskabsklinikken dem.