Myte 7: Partnerskabsklinikken – et uvæsen, som skal bekæmpes ved lov

Læs de øvrige PLO-skabte myter her

Ved sin mundtlige årsberetning, til PLOs repræsentantskabsmøde (november 2020), beskriver PLO-formand, Jørgen Skadborg, hvorledes PLOs bestyrelse og repræsentantskab vil koordinere deres ressourcer centralt og regionalt for at reetablere et markedsmonopol indenfor almen praksis.

Vi kommer til at bruge kræfter centralt og regionalt på at bekæmpe dette uvæsen. Jeg vil prioritere at koordinere organisationens indsats mod koncerndrevne stråmandsklinikker – denne koordination tages op allerede på mandag på gruppemøde mellem bestyrelsen og de regionale formandskaber, og vi er i dialog med Danske Regioner om emnet. Sidstnævnte er dog tungt, når man ved, at mindst én region er glad for det billige, og for dem nemme, i stråmandskonstruktionerne.

Formandens udtalelse viser med al tydelighed, at PLO ønsker politisk opbakning for at eliminere konkurrencen på markedet indenfor almen praksis i Danmark. I et politisk perspektiv, er det værd at bemærke at både Sundhedsministeriet og Danske Regioner vurderer, at;

Loven vurderes at bidrage positivt til bedre lægedækning – dette gælder både med og uden brug af partnerskaber [..] Formålet med lovforslaget i 2013 – som bl.a. gav mulighed, at praktiserende læger kan eje op til seks ydernumre, samt gav mulighed for udbuds- og regionsklinikker var at forbedre regionernes mulighed for som ansvarlig myndighed at opfylde forpligtelsen til at tilbyde alle borgere adgang til almen lægehjælp på effektiv vis og af høj kvalitet. Jeg [Sundhedsminister, Magnus Heunicke] kan henholde mig til vurderingen fra Danske Regioner om, at loven vurderes at bidrage positivt til bedre lægedækning.

Partnerskabsmodellen synes at have afløst behovet for at etablere nye udbuds- og regionsklinikker i Region Midtjylland, da de ledige ydernumre nu afsættes på almindelige overenskomstmæssige vilkår, og i flere tilfælde til en læge i partnerskab med en privat aktør.

Måtte det alligevel lykkes PLO, trods manglende politisk opbakning, at bekæmpe dette uvæsen, underforstået permanent konkurrence, herunder partnerskabsklinikken, som foreløbigt udelukkende har leveret høj kvalitet jf. Myte 5 og faste familielæger med høj kontinuitet jf. Myte 2, står Sundhedsvæsenet tilbage med en række alvorlige udfordringer. Udfordringer som rammer de speciallæger i almen medicin, som ikke ønsker at arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i en PLO-klinik jf. Myte 1 og patienternes adgang til permanente lægeklinikker i hele landet.

Vedtager politikerne nye love, der reetablerer PLOs monopol inden for almen praksis, vil patienter, familielæger og politikere igen få et marked som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2018, betegnede som et ikke velfungerende marked, idet der foreligger love som begrænser konkurrencen. Selv i udlandet, er man bekymret for den manglende frie konkurrence indenfor almen praksis i Danmark. Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) skrev blandt andet følgende i deres rapport om almen praksis i Danmark fra 2016:

The list system in Danish general practice means that GPs do not have to compete for patients. Such a system provides little incentive for GPs to do anything extra such as offer longer opening hours, adopt the role of case manager, or to spend time engaging in preventive health activities.

Lykkes det PLO at bekæmpe partnerskabsklinikkerne, vil det fremadrettet være regions- og udbudsklinikkerne, der skal sikre landets lægedækning i de lægedækningstruede områder, som PLOs klassiske konstruktion ikke kan dække. Dette vil resultere i en forøget økonomisk omkostning for regionerne da regions- og udbudsklinikker, i følge PLO selv, er dyrere end lægeklinikker drevet under PLOs overenskomst, hvilket er tilfældet for både partnerskabsklinikker og PLO-klinkker jf. Myte 6. Hertil skal vi huske, at PLO i november 2020 sendte et særdeles kraftigt signal til de af deres PLO-medlemmer, som har eller overvejer fastansættelse i en regions- eller udbudsklinik – nemlig at de ekskluderes fra PLO. Dette gør ikke udfordringen med rekruttering til yderområder mindre besværlig, da mange familielæger formodentligt vil lade sig påvirke af PLOs trussel om eksklusion fra fællesskabet. Ligeledes besværliggøres rekrutteringen igen af det faktum, at regions- og udbudsklinikken ikke er permanente. Det er vigtigt at huske på, at hverken patienter eller familielæger efterspørger midlertidige løsninger. De har behov for permanente lægeklinikker med høj kvalitet til patienten og et sundt arbejdsmiljø til familielægen – netop det sikrer partnerskabsklinikken dem.